Veng Skole & Børnehus ligger i landlige omgivelser. Vi insisterer på at være en del af det lokale fællesskab.
Det skal gøre en forskel, at vi er her, og at der lokalt er mulighed for dagtilbud og skole. Derfor interagerer vi meget med lokalsamfundet og tilbyder vores faciliteter. Vi er i et område, hvor folk er gode til at hjælpe hinanden og bakker op om initiativer, så derfor får vi også rigtig meget igen.
Fællesskabet er en bærende værdi - og en del af målet med vores samvær med børnene.
Vi vil fællesskabet, og vi øver os i at se og løse problemer som noget mellemmenneskeligt og ud fra en systemisk tankegang.
Vi tror på det gode i andre og at man med tillid kommer langt: Børn opfører sig pænt, hvis de kan - og det gælder også voksne!
Vi bestræber os på at møde og opleve hvert barn og familie som unik, men under forståelsen af fællesskabets styrke og begrænsning.
Vi har en drøm om, at alt hvad vi forlader, vil være i en bedre stand, end da vi modtog det.
Det kan gælde alle forhold: andre mennesker, steder og ting. Så uanset hvad vi går i gang med, så sigter vi efter at bringe det til et bedre sted, end det var. I en læringssituation kan børn blive klogere, gladere og mere selvsikre. I en relation til forældre eller mellem kollegaer kan det være at man går derfra opløftet, oplyst og mere lettet.
Det er et ambitiøst udgangspunkt at gå til opgaverne på, og med den viden så ved vi også, at det ikke altid vil lykkes, men derfor tror vi stadig, at det har indflydelse på udgangspunktet.
Da det ikke kun er i de nære, mellemmenneskelige relationer, forandringerne skal kunne opleves, men også i forhold til vores aftryk på kloden og forbrug af ting, påtager vi os også at lade børnene opleve denne indstilling helt tydeligt, og derfor tager vi som sted også ansvar ved at begrænse vores forbrug bl.a. mht. affald, energi og vand.
Vores værdier og målsætning bygger på kerneopgaven: