Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen i Børnehuset

Dagsprogram:

Kl. 6.30Fælles morgenåbning for alle i Lærke-køkkenet med mulighed for morgenmad
Kl. 7.15Stuerne åbnes
Kl. 8.30Morgensamling på stuerne med sanglege, rim, remser, historier mm.
Vi ser helst at barnet afleveres inden kl. 8.30 eller efter kl. 9, da det forstyrrer og skaber uro, hvis de bliver afleveret midt i samlingen.
FormiddagVi leger ude eller inde i små grupper alt efter vejr og aktiviteter.
Sprogstimulering.
Børn og voksne bager boller.
Bevægelsesaktiviteter i multisal eller gymnastiksal.
Ture ud af huset.
Kl. 11.00Vi spiser madpakker, som barnet har med hjemmefra.
Kl. 12.00Sovebørn bliver puttet. Små børn puttes i krybberummet, og større børn på madrasserne i Svale-rummet. 
Efterhånden som de vågner, får de skiftet ble, får frugt, og kommer op at lege med de andre børn.
EftermiddagVi leger ude eller inde alt efter vejr og aktiviteter.
Kl. 13.30Vi spiser frugt, som vi indkøber og tilbereder, nogle gange hjælper nogle af børnene til med at tilberede frugten.
Kl. 16.00Vi samles i fælles køkken.
Cirka-tidspunkter.

 

Aula:

Vi kommunikerer dels personligt, når vi ses i institutionen, og dels på Aula.
Du får adgang til aula, når barnet starter, og du kommer på Aula via app'en 'Aula til forældre og elever' eller direkte fra en browser på aula.dk. Log ind med MitID.
På Aula sendes beskeder og nyhedsbreve, og der lægges foto fra hverdagen i galleri-mapper - hvis jeres barn ikke må medvirke på fotos, så giv besked til lederen.
I Aula holder I også selv jeres telefonnumre opdaterede.
Vi opfordrer til at tjekke Aula mindst hver 2. dag.

 

Aflevering og afhentning af barnet: 

Når I kommer om morgenen og når I henter om eftermiddagen, så henvend jer til en voksen. 
Tjek også barnet ind på komme-gå-skærmen på gangen (voksne, ikke børn).

 

Mad og drikke:

Børnene skal have madpakke med, som lægges i køleskabet på stuen.

Vi har en forældrebetalt frugtordning, hvor maden så vidt muligt er økologisk. Prisen er 110 kr./md. Vi har:

  • morgenmad
  • formiddagsfrugt til de yngste
  • frokost: egen madpakke. Vi serverer vand til
  • eftermiddagsmad: frugt, boller eller fx små rugbrødsmadder.

En gang imellem laver vi bålmad sammen med børnene. Der vil til nogle begivenheder være lidt lækker bespisning, fx fastelavnsboller, og til jul risengrød eller julefrokost.

Skal jeres barn have særkost fx ved allergi, aftaler I det med leder.

 

Bleer:

Medbring selv bleer og læg dem i garderoberummet på gangen.

 

Barnet holder fri eller er sygt:

Hvis barnet holder fri eller er sygt, vil vi gerne have besked på telefonen.
Syge børn modtages ikke i institutionen, dvs. hvis det ikke kan deltage i hverdagen ved fx at være ude.
Vi opfordrer til at holde barnet hjemme, indtil det er helt frisk igen efter sygdom, så andre ikke bliver smittet.

Bliver barnet sygt, mens det er i institutionen, kontakter vi jer.

Personalet udleverer ikke medicin til børnene, undtaget er kronisk syge børn og da kun efter lægelig instruktion og skriftlig aftale.

 

Garderobe og skiftetøj:

Det er vigtigt, at børnene har godt og rigeligt med udetøj og skiftetøj med.
Vi arbejder på at gøre børnene selvhjulpne og det lykkes bedst ved, at jeres barn kan finde de rigtige tøj i garderoben.

Vi anbefaler at have følgende i kassen:

  • Skiftetøj, bukser og bluser
  • En ekstra flyverdragt regntøj eller termotøj, alt efter vejret
    Lille tip: køb regntøj en størrelse større, så barnet kan bevæge sig i det
  • Strømper
  • Underbukser og undertrøje el. t-shirt
  • Ekstra vanter
  • Ekstra hue
  • Støvler, gummistøvler
  • Varm trøje
  • Hjemmesko

Husk: tøj og sko/støvler, som barnet selv kan komme i, dvs. uden snørebånd og svære lynlåse.
Husk: navn i alt tøj og sko.

For jeres barns sikkerhed er de vigtigt, at alle snore og halstørklæder/tørklæder o.lign. i tøjet fjernes, så de ikke kan komme til at hænge fast i træer og legeredskaber.

Er tøjet blevet vådt, skal det med hjem og tørres, så der er tørt tøj klar til næste dag.

Er I i tvivl om noget, så spørg personalet.

 

Fejre børnefødselsdage:

På selve barnets fødselsdag synger vi for barnet.
Vi fejrer fælles fødselsdag den sidste hverdag i måneden, hvor alle de børn i gruppen bliver fejret, som har haft fødselsdag i den pågældende måned.
I nyhedsbrevene i Aula kan man se, hvem der fejres i pågældende måned.
I må gerne medbringe noget, som barnet kan dele ud. Vi opfordrer til at forældrene til dem som fejres taler sammen, så der ikke deles for meget ud eller samme ting.
 

Fejre fødselsdag og invitere børn hjem: Har man som forældre lyst til at invitere en gruppe børn med hjem for at fejre fødselsdag, har en gruppe af forældre med input fra ledelse og medarbejdere, lavet nogle anbefalinger:

  • Inviter i grupper, så det er nemt at gennemskue for børnene, hvem der skal med. Det kunne være alle drengene, alle pigerne eller hele gruppen.
  • Vi ved godt, at der ind imellem er børn, som kræver mere overskud end andre at invitere hjem, så overvej gerne om deres forældre måske kan inviteres til at være med, så barnet kan deltage i det sociale fællesskab.
  • Husk at børn i alderen 4-6 år hurtigt bliver trætte, så en fest på 2-2,5 timer er nok.
  • I er velkommen til at låne Børnehuset til at holde fødselsdagen, tag fat i lederen.
  • Der er en forståelse blandt forældrene om, at familier ind imellem ikke har overskud til det helt store, men at barnet stadig har brug for at blive fejret, ud fra det som er overskueligt for familien.
  • Der er ind imellem børn, som ikke fungerer optimalt i store uforudsigelige rammer. De har også brug for at holde fest. Forslag fra forældre er at kalde det en legegruppe og ikke fødselsdag.
  • Hvordan skal gæsterne inviteres? I er altid velkommen til at invitere på Aula ud fra anbefalingerne.
  • Orienter personalet om fødselsdagen, så de har en mulighed for at møde børnene i både glæde og undren.

Vi har i institutionen desværre ikke mulighed for at tage hjem til fødselsdage.

Og er I i tvivl om noget, så spørg personalet.

 

Brug af digitale medier:

I dagligdagen bruger vi ikke digitale medier sammen med børnene. Det er et bevidst valg, bakket op af bestyrelsen. 

Når vi en gang imellem bruger digitale medier kan det fx være til at søge informationer i samspil med børnene, fx hvis vi finder et insekt eller en plante, vi ikke kender. Vi bruger dem også engang imellem til at finde sange, til stopdans, til fagter- og bevægelseslege.