Der er mange ting i samfundet i dag, der understøtter den enkeltes personlige udvikling – og herunder også fokus på, hvad den enkelte kan og skal. Der er brug for at skille sig ud – og trække sit personlige særkende frem, så man ikke bare er som de andre. Også i skolen er der tendenser og krav, som trækker i den retning: man tester og måler – og der er en lovmæssig forpligtelse til at udarbejde en plan til hver elev, som skal bruges til en systematisk opfølgning af den enkelte elevs udbytte af undervisningen.

Børn er noget ganske særligt – de adskiller sig f.eks. fra voksne. Og de har brug for at finde ud af, hvem de er. Men børn har et lige så grundlæggende behov for at føle sig som en del af fællesskabet. At høre til. At vide, hvordan man gør her, og at være en del af gruppen. Er der en god balance mellem opfyldelsen af disse behov, er vi nået langt i udviklingen af gode, hele mennesker.

På Veng Skole ønsker vi for børnene, at de lærer at tænke sig selv i et stort fællesskab. At de ikke ALTID skal mærke efter i egen mave, men ind imellem bare skal indordne sig i fællesskabets navn: ”Hvem går det ud over, hvis jeg afbryder, larmer, er sur nu?”

Et af redskaberne, vi bruger til denne læring, er musik. Både ved at børnene har musik i undervisningen, at de store har korsang på skoleskemaet, og så til morgensangen, hvor alle børn og voksne synger sammen hver dag. Der nyder vi at præstere sammen – og det handler om at øve sig i at være i en aktivitet, som er afhængig af fællesskabet – altså det store ”vi”. Og så er morgensang en god og meget gammel tradition på skolen, som stammer fra skolen blev bygget i 1954.

Vi synger to sange, som kan være børnesange, salmer, nyere sange, Kim Larsen, og til nogle af sangene er der indlagt lidt koreografi, så man starter dagen med lidt bevægelse også. Alt sammen akkompagneret af musiklærer Petsi på flygel.