Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

At lære at lære

I Skanderborg Kommune arbejder dagtilbud og skoler ud fra en fælles vision: Sammen om læring. Se mere på Når vi passer dit barn

Hos os har projektet primært sat fokus på:

DET DYNAMISK TANKESÆT: Vi arbejder bevidst hen i mod, at børn og voksne har et dynamisk tankesæt. Hvilket betyder, at der er en atmosfære præget af åbenhed, tillid og accept, hvor alle børn og voksne er nysgerrige, eksperimenterer og udfordrer sig selv. Vi lærer af vores fejl og succeser og anvender feedback konstruktivt.

LÆRINGSSPROG: Vi arbejder med, at både voksne og børnene har et fælles sprog for læring. Vi øver os stadig i at blive mere tydelige og synlige i forhold til, hvad vi er ved at lære. Vi arbejder i samme retning og øver os på at hænge dokumentationen i børnehøjde. Vores mål er at gøre udviklingen, der sker, synlig for barnet. Vi arbejder med at både børn og voksne fortæller om, hvad de er ved at lære, og hvilke strategier, de bruger.

LÆRINGSSTRATEGIER: Børn og voksne kender og anvender strategier, som er vigtige for at lære at lære. De ved, hvad de kan gøre, også når de oplever, at de ikke ved, hvad de skal gøre. Børn og voksne fortæller om de konkrete strategier, de bruger, for at nå konkrete mål. Det er også en bevidsthed om, at man ikke bare ”kan” ting første gang, men at det kræver, at man øver sig og at man derigennem bliver bedre.