For at forstå Veng Skoles historie er vi nødt til at gå et par hundrede år tilbage i tiden.
Før 1720'erne var skolegang tilfældig, latinskolen i købstaden var for de mere velstillede borgere, og på landet undervistes børnene fra de større gårde og godser af private lærere. Bønderne fik kun lidt undervisning, børnene kunne ikke undværes i landbrugsbedrifterne, de skulle arbejde.
Man fik mere velordnede forhold, da Chr. IV's forordning om rytterskolerne kom i 1720erne. Der opførtes 24 rytterkoler rundt om i landet, heraf den ene i Veng.
Nu var rammerne i orden, men ikke altid lærerne, degnene. Mange var uden egentlig uddannelse og uden pædagogiske evner. Der undervistes i religion, som var det vigtigste fag, og i regning og dansk, man lærte at læse og skrive. Punktum. Anden lærdom var unødvendig!
Der sker gennem tiden flere ændringer af skolelovene, hvor lang skolevej, børnene kan have, der er forordning om fritagelse for skolegang i høst og om efteråret, børnene skal møde renvaskede, de skal vise læreren ærbødighed, korporlig afstraffelse var anerkendt revselsesmiddel, der først blev ophævet i 1965. Ting tar tid.
Forud for den store ændring af skoleloven i 1937 er der gået mange ændringer, for man indså efterhånden, at basisfagene religion, regning og dansk ikke var ballast nok for fremtidens ungdom. Mange nye fag skulle rummes i de gamle skoler, så rundt omkring gik man i gang med forberedelser til bygning af nye skoler. Der skulle være skolekøkken, sløjdsal, gymnastiksal og sportsplads ved alle skolevæsener. Det blev dyrt for landets kommuner, også for Venge Kommune. Der drøftedes, hvor skolen skulle ligge. Vengerne ønskede at bygge i Veng og hårbynitterne i Hårby. Kompromiset blev midt imellem.
Byggeriet gik i gang i 1953, og man indviede i 1954 Veng-Hårby-Søballe Fællesskole. Nørre Vissing kom så til i 1962 og Mesing i 1980erne. Den nye moderne skole stod færdig og havde mange besøg og beundredes af skolefolk fra flere egne af landet. Samtidig blev skolerne i Hårby, Veng og Søballe lukket.
Da man i 1962 oprettede et 8. skoleår, blev der bygget en ny fløj til skolen, og samtidig blev de yngste elever fra Nr. Vissing overflyttet til Fællesskolen. Det lidt tunge navn ændredes samtidig til Veng Fællesskole.
I februar 1971 mødte de første børn i børnehaveklasse. Det gav igen pladsproblemer, og i 1977 kunne man indvi en knopskydning med kontorer til skoleleder og sekretær samt et godt formningslokale og håndarbejdslokale, og lokalarkivet fik plads i kælderen. Med de mange nye fag var pladsen på lærerværelset kneben. Så sidst i 1980erne blev det besluttet at bygge nyt lærerværelse som en fløj til skolekøkkenet.
Børnehaven fik plads i skoleinspektørboligen, da Poul Erik Søgaard fraflyttede i 1986, senere byggedes midlertidige pavilloner (der stadig er i brug), da pladsen i villaen blev for trang.
I efteråret 2003 kom den sidste og hidtil dyreste tilbygning, et overdækket gangareal og indretning af undervisningslokaler på 1. sal.
I 2004 blev skolens struktur endnu en gang lavet om med indskoling og senere suppleret med rullende skolestart.
Borgernes Hus fik en tilbygning i 2016 – en multisal – og skolens idræt og brug af fælles redskaber m.m. blev flyttet hertil med større lokaler og nye muligheder for fysiske aktiviteter.
Skole, børnehave, vuggestue, SFO, juniorklub. Veng Fællesskole er blevet til Veng Skole og Børnehus, et hus med aktiviteter og kvaliteter, der i fællesskab udnytter mulighederne i ressourcer og lokaler. Juniorklubben flyttede i januar 2019 fra kælderen i Borgernes Hus til lokaler i den ene ende af skolen. Jeksendalskolens indskoling undervises nu i de fraflyttede lokaler i Borgernes Hus.
Tekst af Lokalarkivet, 2020