Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Veng Skole & Børnehus
Mobil menu

Pædagogisk ståsted

Vi har en drøm om, at alt hvad vi forlader, vil være i en bedre stand end da vi modtog det.

Det kan gælde alle forhold: andre mennesker, steder og ting. Så uanset hvad vi går i gang med, så sigter vi efter at bringe det til et bedre sted end det var. I en læringssituation kan børn blive klogere, gladere og mere selvsikre. I en relation til forældre eller mellem kollegaer kan det være opløftet, oplyst og mere lettet man går derfra. 

Det er et ambitiøst udgangspunkt for at gå til opgaver, og med den viden, så ved vi også, at det ikke altid vil lykkes, men derfor tror vi stadig at det har indflydelse på udgangspunktet.

Da det ikke kun er i de nære, mellem-menneskelige relationer forandringerne skal kunne opleves, men også i forhold til vores aftryk på kloden og forbrug af ting, påtager vi os også at lade børnene opleve denne indstilling helt tydeligt, og derfor tager vi som sted også ansvar for vores at begrænse vores forbrug bl.a. energi og vand.